Spørg, lyt og fortæl. Det handler om samarbejde, kommunikation og fællesskaber.
Spørg, lyt og fortæl!
Dette provokerende budskab slog erhvervspsykolog, Henrik Leslye til lyd for i en artikel på LinkedIN. Det ødelægger performance, mennesker og organisationer, skrev han. Anders Stahlschmidt fra Lumholt & Stahlschmidt, leder af Feedbackinstituttet ville gerne vide, om Leslye med dette mener, at man så helt skal lade være med at arbejde med feedback og om alle der arbejder med feedbackkultur i organisationer lever på en løgn.
Det er der kommet denne interessante podcast ud af.
Det er hårdt at være konfliktsky. Især når man står i en situation, hvor man skal give en kollega feedback. Men hvis man prøver at undgå konflikter, risikerer man i virkeligheden at optrappe dem.
Hvornår er man konfliktsky og hvornår er man bare en, der vælger sine kampe? Hvad gør man ved det, hvis man føler et så stærkt ubehag ved konflikter, at man konstant forsøger at undgå dem?
Anders Stahlschmidt, Feedbackinstituttet taler i denne podcast med advokat og konfliktmægler, Lene Holmsgaard om fænomenet konfliktskyhed og hvad man kan gøre ved det.
430.000 personer i Danmark har symptomer på stress. Men det kan være svært at erkende det selv. Hvordan siger man det, hvis man er bekymret for at en kollega eller medarbejder er på vej mod et stresskollaps?
Og hvordan giver man en stressramt kollega feedback, når han eller hun er på vej tilbage? Hvordan balancerer man mellem omsorg, hensyn og involvering.
Det taler Anders Stahlschmidt om med stressekspert Rikke Maj Thauer i denne podcast fra Feedbackinstituttet. Rikke er aktuel med bogen “Stress er også dit eget ansvar”.
De nye generationer på arbejdsmarkedet har særlige – og store – forventninger til feedback. Læs om tre tendenser, og hvordan det stiller nye krav til dig som leder.
Undersøgelser viser, at de nye generationer møder deres ledere med et tilsyneladende umætteligt behov for anerkendelse, vejledning og sparring, men paradoksalt nok samtidig med en forestilling om, at man kan gå fra begynderniveau til mestring på ingen tid.
Umiddelbart kan de unge virke urimelige, forkælede og skrøbelige. Men så enkelt er det ikke.
Forskelle på medarbejdere kan beskrives ud fra mange kategorier: Kultur, uddannelse, alder, køn og personlighed. I denne artikel får du et hurtigt overblik over de tendenser og forskelle, der præger generationerne på arbejdsmarkedet – og nogle ideer til, hvordan du som leder kan imødekomme feedback-behovet fra generation Y og Z, som er de medarbejdere, der er født i 80’erne og 90’erne.
Med forbehold for alle de andre forskelle.
De ældste generationer på arbejdsmarkedet er fra en tid, hvor fastansættelser var det normale. Man var ansat eller arbejdsløs.
De ældste medarbejdere har nydt godt af alle de mange rettigheder, de selv og deres forgængere har tilkæmpet sig. Herunder retten til at holde fri, når man har fri. De er fra en tid, hvor man skelner klarere mellem arbejde og privatliv. De blev uddannet i en tid, hvor kritik (især den akademiske) var en anset disciplin. Kritik var vejen til udvikling.
Fra kritik til anerkendelse
Det er anderledes for mange i de nye generationer. De står foran et arbejdsliv med projektansættelser, mere flydende grænser mellem arbejde og privatliv, hvor rettigheder ikke kan tages for givet på samme måde som før, og hvor man kommer længst, hvis man har en anerkendende tilgang.
Kritik er blevet mere risikabelt for en medarbejder, blandt andet fordi korte ansættelsesforhold gør det let for arbejdsgiveren at vælge de medarbejdere, der har ja-hatten på.
Den digitale revolution forandrer fundamentalt måden at kommunikere og organisere arbejdet på. Især hastigheden er skruet væsentligt op.
Alle disse forandringer munder ud i disse tre tendenser:
Anders Stahlschmidt taler med filosof og ekspert i spørgsmål, Pia Lauritzen om fælderne i at bruge spørgsmål, når man giver feedback. Spørgsmål er aldrig uskyldige og tit gemmer vi vores antagelser og holdninger bag tilsyneladende åbne og neutrale spørgsmål. Det bliver tit til et spil om ansvar og ren manipulation.
Pia giver også et bud på den omvendte MUS og et godt råd til alle os, der har det med at stille mange spørgsmål.
Ny podcast fra Feedbackinstituttet
Hvordan giver en leder feedback til sine medarbejdere, når man skal varetage en masse hensyn, der tilsyneladende strider imod hinanden? Når man både skal skynde sig og sætte tempoet ned, når man skal vise mere tillid og samtidig styrke kontrollen og så videre.
Anders Stahlschmidt taler med idehistoriker med mere, Jan Heiberg, der har skrevet bogen: Paradoksledelse – jagten på værdi i kompleksitet.
Behovet for feedback har måske aldrig været større – netop fordi mange organisationer er så komplekse. Samtidig viser en undersøgelse af lederes evne til at give feedback, at 50 procent ifølge deres medarbejdere ikke giver nok feedback.
I denne podcast får du nogle bud på, hvordan man kan gribe det an, når man er leder i en kompleks organisation.
Fra generation 68 til generation Z har verden ændret sig meget og feedback er blevet en stor udfordring.
At tilbyde en 23-årig medarbejder en årlig MUS, kan godt svare til at foreslå medarbejderne i en IT-afdeling at bruge morse-signaler.
Alle undersøgelser om de nye generationer på arbejdsmarkedet peger på, at de unge har et hidtil uset og helt særligt behov for feedback. De unges forventning om respons og tilbagemelding modsvarer det, de er vandt til fra computerspil. Det skal være responsivt og føre dem videre til ‘next level’.
Feedbackinstituttet har gransket danske og internationale undersøgelser og sporet sig ind på, hvordan man kan opfylde dette nærmest umættelige behov for anerkendelse, sparring, vejledning, støtte osv. Sammen med Feedbackinstituttet udbyder Lumholt & Stahlschmidt nu en workshop, hvor Anders Stahlschmidt (generation Nå/X) og Astrid Hinsch (generation Y/Z) fortæller om det, der kendetegner de nye generationers feedbackbehov. I workshoppen faciliterer vi en samtale om, hvordan I på jeres arbejdsplads – med dem I nu er kan komme hinanden i møde på tværs af generationer. Målet er at give hinanden en god og frugtbar feedback.
Workshoppen havde premiere på Arbejdsmiljøkonferencen 2018 i november.
Lyt til Podcast fra workshoppen her
Her får du tre pointer, når du vil give de nye generationer feedback:
Tidligere generationer er vant til at tænke feedback som en programmeret samtale, noget vi planlægger og aftaler – måske forbereder os til. Den går ikke nu. Kom med en umiddelbar reaktion. Vis at du er til stede og at du ser mig.
De ældre generationer har ofte lettere ved at skille faglig kritik fra den personlige. For de unge er denne skelnen ikke lige så naturlig. Det kan få nogle unge til at virke mere sårbare og det stiller krav til f.eks. ledere om at være omsorgsfulde – især når feedback er korrigerende.
68’erne lærte at kritik er vejen til at udvikle sig selv og sin faglighed. For mange af de unge er det anderledes. De har fået at vide hjemmefra, at de er unikke og har været vandt til at blive involveret i beslutninger. For dem er anerkendelse vejen til at overleve og vejledning vejen til udvikling.
Ring 24801469 eller skriv til info@feedbackinstituttet.dk og hør mere om workshoppen.
Trænger du til at få opdateret dit syn på kommunikation og journalistik?
Så skal du være hurtig på mandag 12. november, for hér starter indskrivningen til Mediernes Efteruddannelses kurser i første halvår af 2019.
Kurset “Kommunikatørens nye opgaver -Kommunikation 4.0” fra Lumholt & Stahlschmidt, er et af de kurser, som forventes at blive fyldt hurtigt. Kurset er populært. Der bliver rift om pladserne – så det gælder om at være hurtig ved tasterne.
Find tilmeldingslinket til Århus-kurset 31. jan./1. feb. her og linket til Københavns-kurset 7. og 8. feb. her.
Karen Lumholt underviser i kommunikatørens mange nye roller og opgaver i en digital tid og Anders Stahlschmidt bidrager med en workshop om live events.
Tidligere kursister siger om kurset
Pressens Uddannelsesfond blåstempler
Mediernes Efteruddannelse samler 32 forskellige udbydere af kurser og efteruddannelse inden for medier, journalistik og kommunikation. Pressens Uddannelsesfond står inde for kvaliteten, har godkendt kurserne og støtter mange af dem med knap 50 pct. af prisen (refunderes).
Lumholt & Stahlschmidt er én af de 32 udbydere. En anden er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som traditionelt har stået for hovedparten af uddannelserne. Nu er der kommet flere udbydere, som bl.a. dækker området nye, digitale medier.
Se flere af Karen Lumholts kurser i strategisk kommunikation her.
At være ordstyrer på en konference eller et borgermøde er en opgave, mange på et tidspunkt bliver tilbudt – men takker nej til, fordi de er bange for om de kan klare det.
I Lumholt & Stahlschmidt bliver vi ofte hyret som ordstyrere, men vi underviser også andre – eksempelvis journalister, højskolelærere og forskere – i at blive gode til at styre debatter.
Journalister har et fortrin når det gælder at styre især de komplekse debatter – de tør vinkle skarpere, styre, spørge, afbryde og opsummere – men andre kan også blive gode til at styre en debat, et borgermøde eller et vanskeligt møde på arbejdspladsen. Det kan være en fordel, at den der skal styre mødet, netop ikke er journalist, men fagekspert på et højt plan eller erfaren underviser med indsigt i målgruppen.
En dygtig ordstyrer/mødeleder skal kunne
Det kan læres – og er meget nemmere at lære, hvis man træner i et lukket, trygt rum.
Lumholt & Stahlschmidt samler med jævne mellemrum grupper, der gerne vil træne mødeledelse og moderation. En masterclass varer typisk 5-8 timer. En gruppe kan være på fra 7 til 14 deltagere. Deltagere kan efter en masterclass vælge at fortsætte træningen, også om nødvendigt 1:1.
Alle får et stort udbytte af træningen, især hvis de tør udfordre sig selv sammen med andre.
Kontakt Anders Stahlschmidt eller Karen Lumholt (40 14 49 80), for at høre mere om Masterclass for Mødeledere.