Vælg en side

Førstehjælp til Feedback

Førstehjælp til feedback af Anders Stahlschmidt

Fra forordet til “Førstehjælp til Feedback” af Anders Stahlschmidt

Jeg er uddannet journalist, og det hører med til faget, at man giver feedback på kollegernes artikler og indslag. I dag kan jeg sagtens se, at jeg ikke var helt så god til at kritisere konstruktivt, som jeg selv troede, da jeg var yngre og ambitiøs. Min kritik fortalte først og fremmest noget om, hvor god jeg (synes jeg selv) var til at finde fejl og mangler i det arbejde, andre havde lavet. Hvad skulle mine kolleger bruge min kritik til, andet end at føle sig ringere? Var det feedback, eller var det selvhævdelse? Udnyttede jeg blot efterkritiksituationen til at demonstrere over for mine overordnede, at jeg var en af de dygtige medarbejdere, de måtte have i betragtning næste gang, der dukkede en ledig chefstilling eller en tom  værtsstol op? Måske, men det var jeg naturligvis ikke bevidst om dengang. Jeg kritiserede ikke af ond vilje, tværtimod. Jeg ville gerne være god, flink og dygtig. Og jeg ville gerne have anerkendelse. Præcis som rigtig mange andre medarbejdere.

En million danskere oplever stort set aldrig, at de får ros og anerkendelse af deres chef. Tallet fremgår af en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Over halvdelen af de medarbejdere, der deltog i undersøgelsen, svarede, at de ville bidrage med mere, hvis de fik mere ros og anerkendelse. Andre undersøgelser peger i samme retning. Anerkendelse giver højere produktivitet, lavere sygefravær, og virksomheder, hvor medarbejderne føler sig anerkendt, har lettere ved at holde på dem. Hvad ville det give samfundet, hvis cheferne for den million danskere, en tredjedel af arbejdskraften, begyndte at give god, positiv feedback? Hvor meget koster det en virksomhed at have en chef, der ikke kan give et klap på skulderen?

‘Førstehjælp til Feedback’ udkom på Gyldendal Business i 2009

Køb bogen knpa