Af Anders Stahlschmidt
At spørge handler ikke kun om at få svar. Den, der mestrer kunsten at spørge rigtigt, kan få ting til at ske. Her er 60 spørgetekniske tips, der kan gøre dig i stand til at styre og støtte en samtale, forandre en samtales karakter, sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn.
- Hvis der er noget du gerne vil vide, så kan du spørge.
- Hvis du venter med at spørge om noget, fordi det er svært, bliver det som regel bare endnu sværere at spørge senere.
- Brug så vidt muligt enkle og let forståelige spørgsmål.
- Forsøg ikke at virke klog ved at stille meget indviklede og fortænkte spørgsmål. Det er muligt at det virker klogt, men det er faktisk dumt.
- Hvis du bruger distancerende ord i dine spørgsmål, bliver de svar du får også mere distancerede. ‘Hvad lavede du i tirsdags?’ er bedre end ‘Vil du redegøre for din færden den pågældende tirsdag?’
- Spørgsmål er noget vi stiller for at lytte til svar. Spørgsmål er som kontrastvæske, et hjælpemiddel vi sprøjter ind i noget for at kunne undersøge det. Det væsentlige er altså ikke spørgsmålet, men det vi lytter os frem til, når vi har stillet det.
- Når vi undersøger noget, påvirker vi næsten altid det vi undersøger. Det gælder også, når vi spørger. Et spørgsmål som ‘Er du sikker?’ skal undersøge om personen er sikker, men kan i sig selv gøre personen mindre sikker.
- Bag alle spørgsmål ligger en intention. Måske bare om at undersøge noget, måske om at påvirke noget eller føre bevis for en sag.
- Alle svar bygger på en fortolkning af intentionen bag spørgsmålet. Somme tider er det en rigtig fortolkning, somme tider ikke.
- Der findes dumme spørgsmål. F.eks. dem du stiller…
Download for at læse hele artiklen: