Lumholt & Stahlschmidt
Lumholt & Stahlschmidt er en konsulentvirksomhed stiftet af Anders Stahlschmidt og Karen Lumholt. Vi løser specialiserede opgaver inden for samarbejde, kommunikation og medier, bygger fællesskaber, teams og bedre samarbejde. Se vores værdier – og vores arbejdsmetoder her.
Lumholt & Stahlschmidt er en konsulent- og undervisningsvirksomhed, men vi holder også mange foredrag.
På vores kontor på Carl Jacobsensvej i Valby vil du finde vores faste samarbejdspartnere:
- ledelsesrådgiver, direktør for Kraft & Partners Markus Bjørn Kraft
- analysemedarbejder Anne Sophie Busch
- netværksfacilitator Pernille Marrot
Anders Stahlschmidt
Anders er direktør (CEO) for Lumholt & Stahlschmidt og leder af Feedbackinstituttet.
Han holder foredrag over hele landet gennem mange år med topevalueringer. Han træner ledere i kommunikation og har sammen med Karen Lumholt udviklet en række unikke koncepter inden for storytelling, spørgeteknik, feedback og præsentationsteknik.
Anders har bl.a. en fortid som leder af Det Kongelige Ledelsesakademi. Han har også været lektor ved DIS, Danish International Study Program, og censor på Syddansk Universitet. En af de koncepter han har været med til at udvikle er de frie skolers FRIrums-uddannelse af Debatpiloter.
Anders er uddannet konfliktmægler (Institut for Diapraxis), systemisk organisations opstiller og coach (Kongrens – center for systemisk opstilling).
Forfatter til
- Tag ordet – grib forsamlingen (2005)
- Præsentationsteknik (2006)
- Spørgeteknik 1. udgave (2007)
- Førstehjælp til Feedback (2009)
- Spørgeteknik 2. udgave (2014)
- Lyt mens du taler (2015)
- En kur mod konfliktskyhed (2020)
Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole (1990). Studievært og redaktionschef på TV2/Lorry indtil 1997. Siden på Nordisk Film TV som studievært, redaktionschef og underholdningschef med ansvar for udvikling af nye tv-programmer og internationalt køb/salg af tv-formater. Senest studievært på DR2-Tema. Fra 2004 selvstændig forfatter, foredragsholder, rådgiver og konsulent.
Stikord: Anerkendelse, feedback, spørgeteknik, lærende eksempler, rollemodeller, storytelling, berettermodeller, gennemslagskraft, heros journey, bliv tydelig, præsentationsteknik, lyt mens du taler, forskerkommunikation, find den gode historie, spørgsmålstyper, helterejsen, situationsbestemt ledelse, lederudvikling, konflikthåndtering, assertion, systemisk opstilling, debattræning.
Karen Lumholt
Karen Lumholt er partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation. Foredragsholder, underviser/kursusleder og strategisk rådgiver.
Hun har sammen med Anders Stahlschmidt udviklet en række unikke koncepter inden for forandrings- og procesledelse, storytelling, medarbejder- og borgerinddragelse, konstruktiv journalistik og cocreation. Er leverandør af samfundsanalyser til Selskabet for Fremtidsforskning og Samfundsanalyse.dk.
Karen underviser både i journalistik og kommunikation, både på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles Efteruddannelse og Kurser og i brancheorganisationer, virksomheder, kommuner og erhvervsnetværk. Karen har en fortid bl.a. som direktør for Tænketanken Cura og været og tilrettelægger i DR-P1.
Karen er medstifter af Danmarks Bedste Nyheder – forum for Konstruktiv Journalistik, Landdistriktspolitisk Netværk og Familiepolitisk Netværk og sidder desuden i en række frivillige og professionelle bestyrelser.
Karen har som foredragsholder et særligt site, hvor du kan se mere om hendes foredrag: www.karenlumholt.dk
Forfatter til
- Håndbogen for forældre til skolebørn (1998) – med Karin Hegelund
- Fra biks til business – når kvinder tænker vækst (2008)
- Børn skal da arbejde (2009) – med Marie Kraul
- Historier der flytter mennesker – storytelling i forandringsprocesser (2013)
- Det var så det – erindringer på falderebet fortalt til Karen Lumholt (2014) – med Bent Lumholt
- Det personlige samfund. Personalisme i praksis (2015) – med Jonas Norgaard Mortensen (red.)
- Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv (2015) – med Jonas Norgaard Mortensen (red.)
- Det som du gør. Biografi om Jens Raabye og margarinekrigen (2017) – med Jens Raabye
- Fremtidens Fællesskaber (1) – antologi udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning (2018), med Tyge Mortensen (red.)
- Fremtidens Fællesskaber (2) – udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning (2019)
Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole (1994). 5 år som programmedarbejder, producer og studievært på DR’s P1. 1998-2000 freelancer med tre små børn derhjemme. 2000-2004 redaktionsleder og kampagneansvarlig i Forbrugerinformationen, Forbrugerstyrelsen og Forbrugernes Hus. Fra 2004 selvstændig forfatter, foredragsholder, kursusleder og konsulent.
Stikord: Organizational storytelling, narrativ praksis, Michael White, erindringsfortælling, videndeling, anerkendelse, virksomhedskultur, identitet, værdi-implementering, strategi-implementering, bottom up, ritualer, medarbejderinddragelse, værdiproces, sensemaking, lærende eksempler, rollemodeller, best practise, relationsstrategi, borgerinddragelse, lede opad, cocreation, samskabelse, solution journalism, konstruktiv journalistik.
Jonathan Stahlschmidt
Jonathan er i gang med uddannelsen som skuespiller på Den Danske Scenekunstskole (Statens Teaterskole) i København og er tidligere uddannet fra Skuespilakademiet, også i Kbh.
Han har allerede mange års erfaring med film og teater, både i Danmark og i udlandet, og er også teateranmelder – se fx anmeldersitet UngtTeaterblod.
Jonathan vil i perioder assistere Anders Stahlschmidt i træningen i præsentationsteknik. Han tilbyder desuden personlige træningsforløb (1:1) til jer, der gerne vil arbejde intensivt med krop, stemme, timing og improvisation.
Jonathan er også den, der leverer originale soundtracks til vores podcast-serier og online undervisningsmateriale.
Find os på Kapselfabrikken
Carl Jacobsens Vej 16, opg. 6, 4. sal, 2500 Valby. Vi deler kontorfællesskab med Kraft & Partners og InfoDroids, som også er vores faste samarbejdspartnere.
Kontoret i den lyse og hyggelige tidligere kapselfabrik ligger tæt på Ny Ellebjerg Station, som er nyt, stort trafikknudepunkt i København med ekseptionelt gode forbindelser.
Vi har dejlige mødelokaler, byens bedste tagterrasse, spændende virksomheder som naboer og gode frokostrestauranter i området.