Vælg en side

Mærsk Tankers: Større gennemslagskraft

1-1 træning i taleteknik

Nicholas A. Hansen er analytiker i Mærsk Tankers. Hans analyser er vigtige for de forretningsmæssige beslutninger, der træffes i virksomheden. Derfor er det afgørende, at hans kolleger og chefer lytter til ham. Nicholas kontaktede mig (Anders) og vi havde en grundig snak i telefonen om hans udfordringer og de kompetencer han gerne ville udvikle. Jeg udarbejdede et forslag til et program, som Nicholas godkendte. Vi trænede to timer af gangen med en til to ugers mellemrum og træningen foregik ikke kun i et mødelokale hos Mærsk. Vi henlagde en af vores sessions til en kirke med en udfordrende akustik og til sidste session havde vi inviteret et publikum, som jeg havde instrueret i at afbryde Nicholas undervejs, så han fik lejlighed til at træne den disciplin også.

Nicholas siger selv om forløbet:

“Taleteknik og gennemslagskraft” var temaet for mit forløb med Anders Stahlschmidt. Anders var indledningsvis meget fokuseret på at forstå opgaven og afdække mine og Maersk Tankers’ behov. Et skræddersyet kursus i form af en-til-en træning viste sig at være den bedste og mest fleksible løsning.

Forløbet med Anders Stahlschmidt har været særdeles lærerigt, givende og udfordrende. Anders’ evner til at lære fra sig og ikke mindst illustrere væsentlige pointer er helt i top. Anders er samtidig dygtig til at aflæse styrker og svagheder og løbende tilpasse træningen for maksimalt udbytte – og der bliver ikke sprunget over hvor gærdet er lavest.

Mine kvalifikationer har fået et markant kvalitetsløft og forløbet har bidraget med værktøjerne til levere et budskab med overbevisning og succes. Jeg giver Anders Stahlschmidt mine varmeste anbefalinger og håber selv at kunne gentage et lignende forløb en anden gang.

 

Nicholas Allin Hansen, Maersk Tankers