Føler du at du har ret til at være den, der leder andre?
Mange ledere oplever situationer, hvor de savner naturlig autoritet eller simplethen følelsen af at have ret til at være den der leder. Det kan være i forhold til
- bestemte medarbejdere
- situationer hvor der skal ledes op i organisationen
- møder, hvor du gerne som leder vil brænde klart igennem.
Du kan styrke din naturlige autoritet og gennemslagskraft gennem træning. Vi har stor erfaring med 1:1 træning, hvor vi arrangerer et tilpasset forløb, der tager udgangspunkt i lederens helt personlige udfordringer og behov. Vi anbefaler, at du tager et møde med os for at afklare, om det vi tilbyder også modsvarer dit behov – og om kemien er i orden.
Forløb
Træningen forløber i sessioner på 2 timer og foregår på steder, der er hensigtsmæssige for det, vi vælger at fokusere på. Vi starter altid med en session hos dig, hvor vi gennemgår de punkter, som du ønsker at udvikle i forhold til din rolle som leder. Andre sessioner kan foregå på et teater, i en kirke, på en gågade, i et auditorium med statister og skuespillere – eller på et særligt sted, hvor lige netop det som du skal arbejde med bedst kan trænes.
Anders Stahlschmidt har mange års erfaring, gode resultater med topledertræning og flotte evalueringer.
Jonathan Stahlschmidt assisterer Anders med sin skuespillerbaggrund – du kan også hyre Jonathan til 1:1 træning