De gode spørgsmål er dem, der flytter andre mennesker. I forhandlinger, til udviklingssamtaler, i salg, undervisning, interview, afhøringer og andre situationer, hvor kommunikation er omdrejningspunkt og udsalgsgivende. Den, der mestrer kunsten at spørge rigtigt, kan få ting til at ske. Men hvordan gør man?
I denne bog indvier Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen læserne i spørgeteknikkens mange facetter pg muligheder.
Bogen udkom første gang i 2007 og blev af Jyllands-Posten kåret som en af de ti vigtigste udgivelser indenfor erhvervslitteratur det år. I den nye, opdaterede udgave er der helt nye metodeafsnit om afhøringsteknik, Teori-U, spørgeskemaer, konfliktmægling og spørgsmål i kreative processer.
‘Spørgeteknik’ er let at læse, selvom den hviler på et solidt teoretisk grundlag. Den er spækket med konkrete og ofte underholdende eksempler, som underbygger pointerne i bogen.