Beskrivelse

NY BOG: Offermennesket af Anders Stahlshmidt
FORUDBESTIL BOGEN TIL SÆRPRIS
UDKOMMER 14. SEPTEMBER 2026
Offerrollen har ikke kun indflydelse på dem, der har den. Den har stor indflydelse på alle, der møder offeret. Enten med medfølelse, skam eller dårlig samvittighed – eller med irritation, vrede og tvivl: Er denne person virkelig et offer – eller er offerrollen valgt for at opnå eller undvige noget?
Offerrollen er tabu. I konflikter, i familier, på arbejdspladser, i frivilligt arbejde og blandt venner. Det bliver farligt at at være kritisk over for offeret, at tale om ansvar. Og helt umuligt at lave sjov, når en person har fået en offerrolle. Samtalen forstummer, men fortsætter i krogene…
I “Offermennesket – hvad offerrollen vækker i os” bevæger Anders Stahlschmidt sig ind i det minefelt, det er at udrede begreberne om ofre og offerroller. Formålet er at skabe et sprog for den samtale, der er nødvendig om dette prekære emne.
Offermennesketer en figur, man får øje på som en slags fortegnet billede af et andet menneske. Når vi møder offermennesket, kan vi komme i kontakt med vores egen magtesløshed, dårlige samvittighed eller kynisme. Vrede mod offermennesket kan være vores følelsesmæssige ‘løsning’ på ubehaget ved dette møde.
Når du befinder dig ien offerposition,er du midlertidigt offer for nogen eller noget.
Alle kan blive ramt af en offerfølelse.Fortabthed, vrede, sårethed, følelsen af at være krænket, følelsen af uretfærdighed, magtesløshed, angst, frygt og måske selvmedlidenhed. Altså følelsen af at være offer.
Ligesom man kan tage eller få tildelt en lederrolle, rollen som lillebror eller en kønsrolle, kan offerrollen også beskrive en social funktion. Nogen forstår begrebet nedsættende. De færreste ønsker offerrollen. Men man kan opleve, at det er den eneste rolle, man har mulighed for at tage.
Hvis man er tilbøjelig til at havne i offerrollen, kan det skyldes, at man er præget af offermentalitet. Ens tanker og følelser udspringer af en permanent offerfølelse.
Hvis en person lader sit tab og sin smerte definere, hvem man er, kan man tale om, at personen har udviklet en offeridentitet. Man er måske født som offer eller tilhører en befolkningsgruppe, der definerer sig selv som ofre.
Anders Stahlschmidt er en populær foredragsholder og ekstern lektor i organisationspsykologi (MPO) på RUC. Han er uddannet journalist, men arbejder i dag med konflikthåndtering, samarbejde og feedbackkultur på offentlige og private arbejdspladser. Han har en fortid som underholdningschef på Nordisk Film TV, leder af Det Kgl Ledelsesakademi og vært på flere tv-programmer på TV 2 og DR.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.