Vælg en side

Du er inviteret til at deltage i et gratis webinar, hvor Anders Stahlschmidt fortæller om sin bog “Den opmærksomme lytter – Bliv bedre til at høre, hvad andre siger”. Det er tirsdag den 30.5. kl 10.

Klik her for at tilmelde dig

I dette webinar vil Anders Stahlschmidt lære dig, hvordan du bliver bedre til at lytte.

Der er stigende bekymring for, at vi er blevet dårligere til at lytte, hvilket medfører, at vi bliver dårligere til at løse problemer, udføre opgaver og danne relationer. Flere faktorer spiller ind i denne udvikling. Et højt stress-niveau, en stigende afhængighed af digitale løsninger og en stigende tendens til modvilje mod at lytte til dem vi er uenige med, er alle faktorer, som gør det svært for os, at stille vores lytte-apparater til rådighed for andre.

Dét til trods for, at der tegn på en udbredt lyttesult. Medarbejdere ønsker at deres leder ville lytte mere. Ledere ønsker at medarbejderne ville lytte mere. Ægtefæller, kærester og gode venner higer efter at blive lyttet til. Men når vi taler om at lytte, taler vi tit om det som noget man enten gør eller ikke gør. Derfor ender vi ofte med at bebrejde hinanden, at vi ikke lytter. Anders Stahlschmidt fremhæver at vi snarere skal fokusere på HVORDAN vi lytter.

I dette webinar får du:

  • indsigt i redskabet LYTTEKOMPASSET, som hjælper dig med at lytte bedst i forskellige situationer
  • viden om, hvad det vil give dig at blive en opmærksom lytter
  • svar på: hvordan du undgår, den der med kun at lytte efter anledninger til at sige noget om dig selv, hvordan du lytter til én du er meget uenig med, hvordan du lytter til én, der har brug for, at man bare lytter og ikke kommer med løsninger, og hvordan du lytter i en konflikt!

Om Anders Stahlschmidt:

Anders Stahlschmidt er organisationskonsulent og arbejder for offentlige og private virksomheder med at udvikle god ledelse, samarbejdskultur, konflikthåndtering og feedback i praksis.

Læs mere om bogen “Den opmærksomme lytter” her

Praktisk: Webinaret foregår online og koster ikke en krone. Alt du skal gøre er at tilmelde dig. Du modtager efterfølgende et link, som du skal benytte når webinaret starter.