Vælg en side
Fra Lederweb

Feedback til de nye generationer

De nye generationer på arbejdsmarkedet har særlige – og store – forventninger til feedback. Læs om tre tendenser, og hvordan det stiller nye krav til dig som leder.

Undersøgelser viser, at de nye generationer møder deres ledere med et tilsyneladende umætteligt behov for anerkendelse, vejledning og sparring, men paradoksalt nok samtidig med en forestilling om, at man kan gå fra begynderniveau til mestring på ingen tid.

Umiddelbart kan de unge virke urimelige, forkælede og skrøbelige. Men så enkelt er det ikke.

Forskelle på medarbejdere kan beskrives ud fra mange kategorier: Kultur, uddannelse, alder, køn og personlighed. I denne artikel får du et hurtigt overblik over de tendenser og forskelle, der præger generationerne på arbejdsmarkedet – og nogle ideer til, hvordan du som leder kan imødekomme feedback-behovet fra generation Y og Z, som er de medarbejdere, der er født i 80’erne og 90’erne.

Med forbehold for alle de andre forskelle.

Markante forandringer på arbejdsmarkedet

De ældste generationer på arbejdsmarkedet er fra en tid, hvor fastansættelser var det normale. Man var ansat eller arbejdsløs.

De ældste medarbejdere har nydt godt af alle de mange rettigheder, de selv og deres forgængere har tilkæmpet sig. Herunder retten til at holde fri, når man har fri. De er fra en tid, hvor man skelner klarere mellem arbejde og privatliv. De blev uddannet i en tid, hvor kritik (især den akademiske) var en anset disciplin. Kritik var vejen til udvikling.

Fra kritik til anerkendelse

Det er anderledes for mange i de nye generationer. De står foran et arbejdsliv med projektansættelser, mere flydende grænser mellem arbejde og privatliv, hvor rettigheder ikke kan tages for givet på samme måde som før, og hvor man kommer længst, hvis man har en anerkendende tilgang.

Kritik er blevet mere risikabelt for en medarbejder, blandt andet fordi korte ansættelsesforhold gør det let for arbejdsgiveren at vælge de medarbejdere, der har ja-hatten på.

Den digitale revolution forandrer fundamentalt måden at kommunikere og organisere arbejdet på. Især hastigheden er skruet væsentligt op.

Alle disse forandringer munder ud i disse tre tendenser:

  1. Feedback bevæger sig væk fra den programmerede samtale (f.eks. MUS) og bliver mere responsiv, det vil sige dialogisk, uformel, umiddelbar og hyppig.
  2. Feedback bliver opfattet mere personligt og det er sværere at skelne det personlige fra det faglige.
  3. De unge vil involveres og være medskabende i stedet for blot at kopiere deres læremestre.

Læs hele artiklen på Lederweb