Vælg en side

At være ordstyrer på en konference eller et borgermøde er en opgave, mange på et tidspunkt bliver tilbudt – men takker nej til, fordi de er bange for om de kan klare det.

I Lumholt & Stahlschmidt bliver vi ofte hyret som ordstyrere, men vi underviser også andre – eksempelvis journalister, højskolelærere og forskere – i at blive gode til at styre debatter.

Journalister har et fortrin når det gælder at styre især de komplekse debatter – de tør vinkle skarpere, styre, spørge, afbryde og opsummere – men andre kan også blive gode til at styre en debat, et borgermøde eller et vanskeligt møde på arbejdspladsen. Det kan være en fordel, at den der skal styre mødet, netop ikke er journalist, men fagekspert på et højt plan eller erfaren underviser med indsigt i målgruppen.

En dygtig ordstyrer/mødeleder skal kunne

  • forberede og definere debattens emne omhyggeligt
  • finde en god form på debatten (herunder antal af debattører)
  • caste de mest relevante deltagere
  • stille spørgsmål der fokuserer debatten ift. emnet og de forskellige rationaler
  • kunne tilrettelægge runder og forbinde runderne
  • afbryde og afrunde/opsummere
  • inddrage salen og bruge den viden den repræsenterer
  • få debattørerne til at lukke op for nye perspektiver og løsninger,
  • “lande” debatten, opsummere løsningsmulighederne og perspektivere vejen videre

Det kan læres – og er meget nemmere at lære, hvis man træner i et lukket, trygt rum.

Lumholt & Stahlschmidt samler med jævne mellemrum grupper, der gerne vil træne mødeledelse og moderation. En masterclass varer typisk 5-8 timer. En gruppe kan være på fra 7 til 14 deltagere. Deltagere kan efter en masterclass vælge at fortsætte træningen, også om nødvendigt 1:1.

Alle får et stort udbytte af træningen, især hvis de tør udfordre sig selv sammen med andre.

Kontakt Anders Stahlschmidt eller Karen Lumholt (40 14 49 80), for at høre mere om Masterclass for Mødeledere.