Beskrivelse
”Med afsæt i sin unikke tværfaglige og tværsektorielle profil, giver Karen Lumholt både teoretiske og praktiske perspektiver på, hvordan trivsel og velfærd kan kombineres med et ressourceforbrug, der rykker os tættere på et liv indenfor de planetære grænser. Til gavn for planeten, samfundet og mennesket. Bogen kan stærkt anbefales.”
Simon Elsborg Nygaard, Ph.d., konsulent i bæredygtig og regenerativ trivsel
Ny opsigtsvækkende bog om bæredygtig velfærd
“Hvis du drømmer om en anden fremtid end hamsterhjul og overforbrug, så giver denne bog dig argumenter og håb.”
VELFÆRD INDEN FOR PLANETENS GRÆNSER er en bog, der sammenkæder fem vigtige samfundsdebatter: Hvordan lykkes vi med at leve mere bæredygtigt? Hvordan overkommer vi trivselskrisen? Hvordan løser vi velfærdskrisen? Hvordan indregnes værdien af omsorg i samfundsregnskabet? Hvordan kan vi gøre mere plads til relationer og fællesskaber – alt det vi ved, styrker ”det gode liv”?
Du kan ikke løse trivselskrisen i en verden, hvor livsgrundlaget ødelægges af rovdrift på naturen. Du kan ikke løse velfærdskrisen i et samfund, hvor stress er en epidemi. Du kan ikke øge folkesundheden i et samfund, hvor ensomhed er en af de største dræbere. Eller hvor forbruget af tobak og ultraforarbejdede varer holdes oppe af stærke industrilobbyister og fremtidsangst er udbredt hos de unge som følge af klimakrise og krig. Vi må kigge på de grundlæggende årsager. Og pilen peger på den ubæredygtige levevis i vores storforbrugende verdensdel.
Men hvad så? Hvordan ser det næste samfund ud? Det bæredygtige velfærdssamfund inden for planetens grænser?
Måske der gemmer sig en vision om mere fællesskab, mere tid til omsorg og et stærkere lokalsamfund…



Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.