Flere og flere medier eksperimenterer med en anden type historier end de sædvanlige. Nemlig nogen der kan INSPIRERE brugerne til at finde løsninger på problemer. Eksempelvis har TV-nyhederne lanceret et nyt format, som de kalder inspirationshistorier.
Men man kan gå endnu længere end at fortælle om nogen, der løser et problem (selv om dette i sig selv er et fremskridt). Som medie og som journalist kan man facilitere, at brugerne skaber løsninger sammen. Man kan også finde de aktører, som har en konflikt, og facilitere at konfliktens parter finder løsninger på det problem, som konflikten handler om.
Det er ikke nok bare at pege på elendighederne. Der skal også findes udveje – ellers bliver vores handlekraft som borgere i et demokrati stækket af apati og pessimisme.
På baggrund af overvejelser som disse har Karen Lumholt og Peter From Jacobsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole planlagt en workshop om Løsningsjournalistik den 27. og 28. oktober i Århus.
Anders Stahlschmidt er en af underviserne. Hans emne er løsningsorienteret spørgeteknik og fortælleteknik samt journalisten som mediator. Udover Anders vil det hollandske medie De Correspondent være repræsenteret blandt oplægsholderne samt Solution Journalism Network, som er et globalt journalistnetværk.
Læs mere om workshoppen i teksten nedenfor – eller gå ind på dette link – her kan du også tilmelde dig workshoppen den 27.-28. oktober på DMJX i Århus.
Bemærk at den første dags program ligger om aftenen i umiddelbar forlængelse af den åbningskonference, som samme dag finder sted på Constructive Institute (CI) på Aarhus Universitet. Når konferencen på CI er slut, fortsætter journalistworkshoppen altså umiddelbart efter på Journalisthøjskolen.
Det nøjagtige program med tidsangivelser bliver lagt op på linket om et par dage.
LØSNINGSJOURNALISTIK – workshop på DMJX i Århus 27.-28. oktober
TID OG STED
TILMELDING
PROGRAM
ER DU EN GOD CASE?
PERSPEKTIV
- Vi som interesserer os for løsningsjournalistik har behov for at mødes meget oftere, for at kunne udvikle nye redskaber, nye principper og metoder.
- Vi vil genskabe respekten for journalistikken og forynge og forny dens rolle som demokratisk vagthund og fjerde statsmagt.
- En sideeffekt ved dette vil være, at respekten for journalister vil øges og flere mediers legitimitet også.