I umiddelbar forlængelse af den storstilede åbning af Constructive Institute på Aarhus Universitet den 26. og 27. oktober, arrangerer Lumholt & Stahlschmidt sammen med Peter From Jacobsen og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus en workshop målrettet journalister, der gerne vil dykke ned i praksis, redskaber og metoder. Workshoppen indledes med hyggelig middag og øvelser fredag aften den 27. og fortsætter med oplæg, øvelser og cases lørdag den 28. indtil kl. 16.
Målet er at få løsningsjournalistikken helt ind under huden på deltagerne og at få implementeret de nye arbejdsredskaber – til research, ideudvikling, spørgeteknik, fortælleteknik og brugerinvolvering – i den daglige praksis på redaktionerne.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her.