Sensemaking

Sensemaking er en version af anerkendende fortælling i grupper (storycircles) målrettet virksomheder i forandring eller krise.
Når en virksomhed fyrer, fusionerer, flytter osv. er der ofte brug for at genskabe meningen med tingenes tilstand. Nyere undersøgelser viser, at tabet af mening og retning skaber stress, sygdom, frustrationer og negativitet. Formålet med Sensemaking er at medarbejderne hjælpes til selv at formulere en mening med det, der sker, så det giver mening for dem selv.
Sensemaking tager udgangspunkt i medarbejdernes egne oplevelser af hvad, der giver dem værdi: Hvad har vi været mest glade for ved det, der nu forandres? Hvilke traditioner ønsker vi at bevare? Hvornår føler vi os mest nyttige? Hvilken adfærd har været succesfuld? Hvad forestiller vi os bliver fremtiden - hvad frygter vi og hvad håber vi? Hvad er det enkelte teams og den enkelte medarbejders mission fremover?
Sensemaking baserer sig på anerkendende historiefortælling og kan forløse en enorm positiv kraft, som er med til at skabe fremdrift, kultur og identitet i en virksomhed. Metoden er udviklet på grundlag af Dave Snowdons og Steve Dennings erfaringer og er gennemprøvet med stor succes af os, se nedenfor.
Vi tager afsæt i en afklarende samtale med ledelsen om særlige ønsker og behov, virksomhedens værdier, særligt belastede grupper, ny strategi m.v. Sikkerhedsrepræsentanten og den faglige klub kan være den egentlige opdragsgiver.

Artikler
Storycircles
Narrativ ledelse
Springboard Stories