KRISEKOMMUNIKATION
Det gælder om at passe på sine værdier og optræde fornuftigt, når verden omkring virksomheden præges af usikkerhed. For mange virksomheder er værdierne imidlertid ikke særlig håndgribelige. De er båret af menneskers motivation, evner, viden og muligheder. Faren i krisesituationer er at man bliver grebet af panik og reagerer enten aggressivt eller alt for deffensivt. Derved risikerer man at sætte værdierne over styr.
Vi brugervirksomhedens historier til at indkredse og identificere den værdifulde kerne og strategien, der skal bringe virksomheden sikkert ud på den anden side. Den historie, I skal fortælle omverdenen, rækker ud over krisen og er offensiv. Den historie kan vi spørge os frem til blandt jeres medarbejdere og ledere, og med den historie, kan I lettere holde fokus og skelne væsentligt fra uvæsentligt, så I kan kommunikere offensivt.