Af Anders Stahlschmidt og Karen Lumolt
Mange er bange for at kritisere, og det er synd. Når vi
tænker på at sige noget kritisk til andre, så forestiller vi os tit enten at
det skal siges aggressivt, som et angreb, mens andre falder i den
modsatte grøft: De undskylder, pakker kritikken ind og beder
nærmest om tilgivelse på forhånd. Kritik behøver ikke være mavesur
eller sønderlemmende. Den kan godt være konstruktiv. Man skal
bare følge nogle helt enkle regler.