Australieren Michael White er en guru indenfor storytelling. Ikke den, der bruges i
PR, markedsføring og reklame. Men den, der flytter og udvikler mennesker, idet de
henter egne fortællinger frem, som åbner nye muligheder og forandrer deres syn på
sig selv. At fortælle, genfortælle og få andre til at genfortælle de historier, der kan
bevæge mennesker i en konstruktiv retning - det er hvad den narrative metode går ud
på. Og det er bevægende at være tilskuer til.