Lumholt & Stachlscmidt Kommunikation
FØRSTEHJÆLP TIL FEEDBACK
Fra forordet til "Førstehjælp til Feedback"
Jeg er uddannet journalist, og det hører med til faget, at man giver
feedback på kollegernes artikler og indslag. I dag kan jeg sagtens se, at
jeg ikke var helt så god til at kritisere konstruktivt, som jeg selv troede,
da jeg var yngre og ambitiøs. Min kritik fortalte først og fremmest
noget om, hvor god jeg (synes jeg selv) var til at finde fejl og mangler i
det arbejde, andre havde lavet. Hvad skulle mine kolleger bruge min
kritik til, andet end at føle sig ringere? Var det feedback, eller var det
selvhævdelse? Udnyttede jeg blot efterkritiksituationen til at demon-
strere over for mine overordnede, at jeg var en af de dygtige medarbej-
dere, de måtte have i betragtning næste gang, der dukkede en ledig
chefstilling eller en tom værtsstol op? Måske, men det var jeg naturlig-
vis ikke bevidst om dengang. Jeg kritiserede ikke af ond vilje, tværti-
mod. Jeg ville gerne være god, flink og dygtig. Og jeg ville gerne have
anerkendelse. Præcis som rigtig mange andre medarbejdere.
En million danskere oplever stort set aldrig, at de får ros og aner-
kendelse af deres chef. Tallet fremgår af en undersøgelse foretaget af
Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Over halvdelen af de medarbej-
dere, der deltog i undersøgelsen, svarede, at de ville bidrage med mere,
hvis de fik mere ros og anerkendelse. Andre undersøgelser peger i
samme retning. Anerkendelse giver højere produktivitet, lavere syge-
fravær, og virksomheder, hvor medarbejderne føler sig anerkendt, har
lettere ved at holde på dem. Hvad ville det give samfundet, hvis che-
ferne for den million danskere, en tredjedel af arbejdskraften, be-
gyndte at give god, positiv feedback? Hvor meget koster det en virk-
somhed at have en chef, der ikke kan give et klap på skulderen?